Kniplerier på Humlebæk bibliotek
Den 29. august 2011 udstilledes kniplerier på Humlebæk bibliotek. En gruppe håndarbejdsentusiaster fra LOF viste deres arbejder og demonstrerede den gamle håndarbejdsteknik.
En gang om ugen mødes 12 kvinder til knipling i Humlebæk. Side om side sidder de koncentreret ved deres kniplebræt og bevæger rask de mange kniplepinde - op til 100 pinde kan de arbejde med ad gangen. Det er et håndarbejde som kræver stor tålmodighed, men til gengæld er resultaterne også de sirligste håndarbejder. Et udvalg af de fineste kan ses på Humlebæk bibliotek mellem d. 29. august og 12. september. Her vil også være mulighed for at se nogle af knipledamerne i arbejde og stille dem spørgsmål om det gamle kunsthåndværk når de hverdage kl. 13-15 demonstrerer deres færdigheder.
"Vi vil gerne vise de mange muligheder, der er med knipling" siger Anni Lenskjær, som er en af udstillerne. "Det er ikke kun mellemværk til pudevår og lyseduge, man kan lave. Selvom knipling er en gammel form for håndarbejde med mange traditioner, udvikles der hele tiden nye mønstre, og kniplingerne kan både bruges til sofapuder, bælter, billeder, jule-, påskepynt og meget mere." Tilmed kniples med tråd i mange farver, så anvendelsesmulighederne er utallige.
Selvom det kan se indviklet ud, når de mange kniplepinde flyttes henover kniplebrættet, understreger Anni, at det endelig ikke skal afholde nogen fra at gå i gang med det gamle håndarbejde. Faktisk skal man kun lære 4 grundlæggende slag - som det kaldes i fagsproget. De kan så kombineres i en uendelig mængde mønstre af forskellig sværhedsgrad. Det er lidt ligesom at strikke - her skal man kun lære ret og vrang, og kan derefter let komme i gang med enkle opskrifter. Tålmodighed og interesse for håndarbejde er det vigtigste. Tilmed koster det ikke meget at have knipling som hobby. Man behøver ikke investere i et fint kniplebræt, men kan sagtens arbejde på en flamingoplade.
Når kvinderne er i gang ved kniplebrætterne, kræver det koncentration, så der ikke laves fejl. Men jo større koncentrationen har været ved kniplebrættet, jo livligere går snakken i pausen både om håndarbejdet, og alt hvad der er sket i ugens løb. "Hyggen og samværet og det at man kender hinanden er bestemt også væsentligt" understreger Anni Lenskjær.
